Vådområdeprojekter

Projekter fra Vandplan II og Vandplan III er igang med at blive realiseret.

Nedenfor ses igangværende vådområde-projekter.

En række lodsejere ved Alling Å arbejder sammen med Norddjurs Kommune om at etablere et kvælstofreducerende vådområde på strækningen mellem Ny Rævebro og Øster Alling Bro. Projektområdet er på ca. 225 ha, og det vil fjerne omkring 24 ton kvælstof pr. år når det er etableret.

Der er tidligere gennemført en forundersøgelse og projektet er nu under realisering. I december 2018 blev en større jordfordeling afsluttet og endelig er detailprojekteringen gennemført i 2019. Detailprojekteringen beskriver, hvordan anlægsarbejdet vil blive gennemført og der er gennemført beregninger for at sikre, at arealer uden for området ikke bliver påvirket. Anlægsarbejdet forventes gennemført i sommeren 2020 og projektet forventes endeligt afsluttet sidst i 2020.

Se det udarbejde Detailprojekt, Øster Alling Vådområde.

EU-kommissionen, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

Pumpelaget Drammelstrup Landvindings Laug kan blive rammen om et nyt vådområde, der skal bidrage til at forbedre vandmiljøet.

Der er gennemført en forundersøgelse af mulighederne for at etablere et vådområde i Drammelstrup Enge. Forundersøgelserne viser, at der er muligheder for at gennemføre projektet. Hvis vådområdet gennemføres, vil det skabe et nyt naturområde på 87 hektar langs Alling Å fra Nørrekær ved Gl. Estrup til Drammelstrupvej.

Norddjurs Kommune har i september 2019 modtaget tilsagn til realisering af projektet. Før der kan etableres et nyt vådområde, skal der indgås frivillige aftaler med lodsejerne i området og der skal indhentes en række tilladelser. Projektet forventes gennemført inden for 4 år fra tilsagnet.

EU-kommissionen, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

Logo

Kontakt

Søren Kepp Knudsen